Vi har alle hørt om Joe Bidens skandaliserede søn. Vi kender historien om præsidentsønnen, den broderløse stofmisbruger og fallerede forretningsmand, der under valgkampen endte under Trumps dødsdrom af en spinmaskine med beskyldninger om korruption i et gasselskab i Ukraine.
Vi kender historierne om præsidentens søn, men verden kendte ikke Hunter Bidens egen udlægning af historien. Det gør den nu. Og hold da op for en livs- og dødshistorie, han fortæller i bogen ’Smukke ting’, der nu er udkommet på dansk. Titlen er et lån fra den sætning, hans bror, Beau, gentog igen og igen i sin forgæves kamp mod den hjernecancer, der gjorde Hunter broderløs.

