Lyt til artiklen
Det første ord i Rachel Cusks bog om tiden efter hendes skilsmisse er ’Zeus’. Det står på forbladet, og hun citerer fra Aischylos’ ’Orestien’. Den første fulde sætning lyder således: »For kort tid siden gik min mand og jeg fra hinanden«. Lidt senere kommer denne sætning: »Det er mine børn, de tilhører mig«.
Så er banen faktisk kridtet op i Cusks selvbiografiske beretning fra 2012 om tiden efter bruddet. Når man ved, hvilken fundamentalt anden litterær kurs hun senere slog ind på, er denne bog interessant. Som konkret læseoplevelse føles den dog enormt irriterende og skinger over lange stræk, og det har at gøre med den måde, hun fortæller om de følelsesmæssige konsekvenser af bruddet på.
