0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Han var den første til at forlade det skandaleramte Svenske Akademi. Nu har han skrevet en murstensroman, hvor han gransker forløbet

Klas Östergren afslutter sin mørke trilogi med lysende sne og lamper, der tændes. ’Renegater’ er en mastodontroman om bristede illusioner og blotlagte løgne, om alt fra våbenhandel til skandalen i Det Svenske Akademi.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Charlie Drevstam
Foto: Charlie Drevstam

Klas Östergren kom ind i Det Svenske Akademi i 2014, men trådte ud igen i 2018, da skandalerne begyndte at rulle. I sin nye roman skriver han en 165 sider lang rapport om skandalen.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Verden er, som den er, og mennesker har deres forestillinger«, sådan lyder et motto, en slags valgsprog, som gang på gang dukker op i Klas Östergrens seneste roman. ’Renegater’ er det tredje bind i den trilogi, som Östergren indledte for over 40 år siden, da han i 1980 som kun 25-årig fik sit store gennembrud med ’Gentlemen’. En roman, som ikke blot ramte tiden på kornet, men også fik læsere i hobetal til at falde for charmøren Henry Morgan, der både kunne bokse og spille klaver.

Alverden er hændt siden da. Romanens fortæller deler ganske vist stadig navn med forfatteren, men i foråret 2018, da ’Renegater’ tager sin begyndelse, beretter Klas Östergren ikke længere fra den mørklagte herskabslejlighed på Hornsgatan i Stockholm; nu står han i stedet og skildrer, hvad han kan se, når han spejder ud over de skånske marker fra gården, hvor han bor. Han har naturligvis heller ikke kunnet undgå at blive 40 år ældre.

Selv om det indledende valgsprog sikkert kunne passe udmærket til en moden herre som fortælleren, stammer det ikke fra ham, men fra den reklamebranche, som viser sig at spille en ikke uvæsentlig rolle i ’Renegater’. Det er den venlige reklamemand Torsten Ljung – muligvis det nærmeste, romanen kommer på en hovedperson – der en dag modtager valgsproget trykt med italienske Bodoni-typer som en hædersgave fra chefen. Herefter sniger det sig ind i alle romanens mulige og umulige sammenhænge, hver gang med en ny tone og en ny potentiel betydning.

Det er reklamebranchens lod at udnytte folks længsel efter en verden, der lever op til deres fantasier. Men branchen holder sig heller ikke for god til at manipulere med folks forestillinger: Har folk ikke drømme i forvejen, skal reklamerne nok sørge for at skabe dem. Grove løjer – som selvfølgelig ikke kun er reserveret reklamen, men også til fulde gør sig gældende for litteraturen og dens forunderlige fiktioner.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce