0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hankatten mindes alle de piger, som har fældet glædestårer, når han har knappet deres bluser op

Forholdet mellem mænd og kvinder trænger sig på i den svenske litterat Horace Engdahls bog ’De ubekymrede’. Engdahl, der var en central aktør i skandalen om det svenske akademi, sammenligner #MeToo med inkvisitionen og konstaterer, i rollen som både åndsfyrste og hankat, at kvinders intelligens mest er underholdende og ikke noget, man kan føle sig truet af.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Den omdiskuterede svenske forfatter Horace Engdahl er aktuel med bogen 'De ubekymrede'.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Horace Engdahls nye bog, ’De ubekymrede’, som udkommer på dansk i dag, er skrevet i kølvandet på den skandale, der splintrede Det svenske Akademi, og blev af en svensk anmelder udnævnt til at være »en pamflet mod alt, hvad der hedder politisk korrekthed«. Engdahl lader bl.a. en fiktiv karakter beklagende konstatere, at det ikke længere er muligt at være frimodig i selskab med kvinder, og nostalgisk mindes alle de piger, der har fældet glædestårer, når han har gidet at knappe deres bluser op.

I den klassisk-romantiske periode, som er den svenske litterat Horace Engdahls åndelige hjemsted, udtrykte man gerne sine tanker i dialoger, aforismer og fragmenter. Det gør Engdahl også. Dialogens flere stemmer giver mulighed for at belyse en sag fra flere sider og holde emnet ’i luften’ som en fjerbold. Aforismen giver mulighed for at stille et spørgsmål i den skarpe påstands form. Fragmentet signalerer med sin egen genrebetegnelse, at det er et brudstykke, en flig af sandheden, ikke sandheden selv.

Disse selskabelige genrer ligger fjernt fra debatgenren, som den udfolder sig i medierne i dag, hvor det gælder om at være moralsk indigneret og få ret. Men »som menneske ser man aldrig mere tåbelig ud, end når man er moralsk indigneret«, skriver Horace Engdahl i bogen. Og »en fri fugl« er »den, der ræsonnerer uden at bekymre sig om at få ret«. Her får vi en nøgle til bogens titel. ’De ubekymrede’ – det er dem, der ikke bekymrer sig om at få ret.

En mere udfoldet forklaring på titlen får vi i en optegnelse, hvor det skrivende jeg »forudser modviljen hos dem, som vil læse mine ord«, og derfor ser sig nødsaget til at »fantasere om et publikum, der ikke findes. (…) Jeg forestiller mig en skare ubekymrede, som ikke læser for at samtykke eller fordømme, personer, som instinktivt følger Stendhals råd om ikke at bruge sit liv på at hade og være bange«. Selve grebet med at definere sin egen læserskare har Engdahl også fra den franske romantiske forfatter Stendhal, der dedikerede sit værk til the happy few – og som i øvrigt var en stor feminist.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce