0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anmelder: Det er ikke nogen nem diskussion, men vi bliver nødt til at tage den

Nogle af de bedste bøger, der skrives, handler om personlige tab og kriser. Men forlagene spekulerer i genren. Fair nok, de lever af at sælge. Men vi anmeldere har en forpligtelse til at være kritiske.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Gorm Branderup
Foto: Gorm Branderup

Asta Olivia Nordenhof er en af de forfattere, der har skrevet fremragende på sit personlige stof. I digtsamlingen 'det nemme og det ensomme' om et liv med angst, sammenbrud, prostitution, skønhed og poesi.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er en ting, man diskuterer i litteraturkritikken og på bogsiderne i Norge, som man ikke (aldrig?) diskuterer i Danmark. Dansknorske Susanne Christensen, en af Nordens uden tvivl bedste kritikere, skrev følgende i Klassekampen 24. februar i år:

»Forfattere og forlag er blitt puffet henimot en litteratur der følelser strømmer fritt på en bakgrunn av tilsynelatende mimetisk gjengivelse av en hverdag fylt av utfordringer i den normalnorske familien. Virkelighetslitteraturen er blitt fremsnakket med både pisk og gulrot, en prosess som nådde et episk høydepunkt for ti år siden, da Karl Ove Knausgårds Min kamp-utgivelser nådde New York, noe som åpnet for internasjonal eksport«.

Og Christensen fortsatte lakonisk: »Dette var selvsagt flott for både Knausgård og Norge, for turistindustrien og brutto nasjonalprodukt«. Men det har også en række uheldige bivirkninger: At kritikere, som hun skrev, »må fremelske følelser fremfor refleksjon, for hvordan skal de ellers svare når den ene forfatteren etter den andre byr på sitt livs største tragedie?«.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce