0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

5 hjerter: Fremragende japansk skrækvision af den fremtid, vi har kurs mod, fascinerer med sin fabulerende fantasi

Japanske metamorfoser møder øko-dystopiske mutationer i en smuk skrækvision af verden efter den store katastrofe. Yoko Tawadas roman ’Udsendingen’ foreligger nu i en flot oversættelse, som også får alt det morsomme med.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Caroline Niegaard. Originalfoto: Unsplash.com
Fotomontage: Caroline Niegaard. Originalfoto: Unsplash.com
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg er langtfra nogen kender af japansk kunst og kultur, men jeg ved, at japanerne har en forkærlighed for besjælingen. Yoko Tawada henrykkede mig aldeles med romanen ’En isbjørns erindringer’, hvor det er en isbjørn, der får sjæl, og besjælinger skal man heller ikke lede længe efter i hendes fremtidsroman ’Udsendingen’, som nu er oversat til dansk af den gode Mette Holm.

Vi er ikke mange sider inde i romanen, før vi hører om drengen Mumei, at han altid »var bekymret for at hans tøj skulle stikke af for at drikke cocktails eller danse natten lang for siden at komme møgbeskidt og krøllet tilbage«, og om hans oldefar Yoshiros »stakkels« vaskemaskine, at den »havde måttet kæmpe med at slynge de tunge håndklæder rundt og rundt i sin mave, indtil den døde af udmattelse«. I Tawadas fremtidsvision har man kasseret alle vaskemaskiner, fordi det rygte har bredt sig, at deres rotation er skadelig for hjernen; nu ligger millioner af døde vaskemaskiner på bunden af Stillehavet og fungerer »som kapselhoteller for fiskene«.

Men besjælingen indgår i et bredere repertoire af metaforiske sammenligninger, hvor det ikke bare er døde ting, der sammenlignes med noget levende, men alle mulige ting af den ene art, der sammenlignes med ting af en anden art. Romanen åbner med billedet af Mumei, der sidder i silkenattøj på sin tatamimåtte; han sammenlignes med en fugleunge, hans hår med silketråde; skydedøren glider til side »som et gennemkørende godstog«, sollyset er »gult som en smeltet mælkebøtte«, og Mumei rækker armene frem »som en fugl, der breder vingerne ud«.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce