Franskschweiziske Joël Dicker blev udråbt til vidunderbarn, da han i en alder af 27 år med sin anden roman, ’Sandheden om Harry Quebert-sagen’ fra 2012, både blev folkelig bestsellerforfatter, oversat til 45 sprog og samtidig kritikerrost og belønnet med litterære priser. Selv om handlingen foregik i USA, er det en typisk fransksnoet krimi.
I flere lag med raffineret maskepi og et plot, som bedre fungerer i hurtig nattelæsning end læst i nøgternt dagslys. Velskrevet speget i den genre, som forbindes med franskmanden Sébastian Japrisot med sort bælte i at kreere labyrintiske thrillers.


