Med Morten Ramslands slægtskrønike ’Hundehoved’ er det sådan, at der er et før og et efter, man læste den, en tidsregning altså. Her var pludselig en tone og en fantasi, en frodig fortællelyst, som det var umuligt ikke at falde for, hvad 250.000 danskere gjorde. Pladask. Historierne om hans ukuelige farfar Askild, der slap fra nazisterne i Buchenwald, samt Flapøre, Møgtøsen, Æblehoved, Rasmus Hugtand og de andre misvækster og charmetrolde er uimodståelige, og ’Hundehoved’ fra 2005 er en milepæl i dansk litteratur.
»Morten Ramsland fortæller som en brandbil. Med hornet i bund. Han kører også over for rødt« , skrev Steffen Larsen i sin anmeldelse her i avisen om den fabulerende familiefortælling, som blev oversat til en lang række sprog og tildelt et væld af priser, både De Gyldne Laurbær og Independents Best Book of the Year. Det store gennembrud gjorde det muligt for forfatteren at kvitte jobbet som handikapmedhjælper med fem døgnvagter om måneden.
