Der noget med øjnene. Måske bliver man særlig øm om sine sanser, når man fylder 94 næste gang. I hvert fald, Knud Sørensen ser, havet, landet, fuglene – og de grå stære, der truer hans blik, men ikke får lov at ødelægge det.
Besættelsen af blikket gør, at digteren også føler sig set: »Det er en af de dage/ der hastigt undviger/ når den ser mig komme«. Dagens flugt er ikke bare trist, den er også et bevis på hans tilstedeværelse. På, at han stadig fylder i landskabet.





