Oh, ordet esse. At gløde. At være et ildsted, hvor metal smeltes om ...
Og netop ordene, hvert eneste vejet som udvalgte krydderier, er gud og guld i Lilian Munk Rösings lille nye essay.
Lilian Munk Rösings essay om tab og erindring er smukt set, tænkt, følt og gennemført.
Oh, ordet esse. At gløde. At være et ildsted, hvor metal smeltes om ...
Og netop ordene, hvert eneste vejet som udvalgte krydderier, er gud og guld i Lilian Munk Rösings lille nye essay.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her