Hvad hvis det rationelle i virkeligheden er irrationelt? Hvis videnskab fører til barbari, og hvis de lærde er dem, der begår grusomheder? Ny bog vender op og ned på vores forståelse af hekseprocesserne i Danmark og gør helte til skurke. Det er dybt fascinerende – men ikke helt uproblematisk.

Hvordan kunne veluddannede og lærde mennesker tro på, at der fandtes hekse?

Albrecht Dürer: Heks rider på ged (cirka 1500).  Foto: The Granger Collection/ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Albrecht Dürer: Heks rider på ged (cirka 1500). Foto: The Granger Collection/ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

I årene mellem 1500 og 1700 blev hen ved tusind hekse brændt på bålet i Danmark. Ribe var den købstad i landet, der sendte flest på bålet, og helt i tråd med tidens ’dark history’-tendenser er denne dystre del af byens historie nu kommet på museum: HEX åbnede i Sortebrødrestræde sidste år og er et oplagt mål for sommerens dannelsesrejse i det vestjyske. Senest har teologen, historikeren og ripenseren (det hedder det!) Torben Bramming skrevet bogen ’Heksene og den perfekte hofmand’, hvori han rejser det helt store spørgsmål: Hvordan kunne veluddannede og lærde mennesker tro på, at der fandtes hekse?

I bogen betragtes og forstås hekseprocesserne gennem ’den perfekte hofmand’ Albert Skeel, der var lensmand i Ribe fra 1601 og frem til sin død knap 40 år senere. Skeel var perfekt i den forstand, at han var veluddannet og berejst og havde stor viden om Europas politiske og kulturelle forhold. Han mestrede både diplomatiets og krigsførelsens kunst og var desuden en ivrig forkæmper for moderne videnskab.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her