0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anmelder: Jeg fik det flere gange fysisk dårligt, da jeg læste hendes bog

Fine Gråbøls romandebut, ’Ungeenheden’, er en barsk fortælling om fællesskabet på et psykiatrisk bosted i København.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Daniel Hjorth
Foto: Daniel Hjorth

Fine Gråbøl har skrevet en stærk debut om at stå svagt i samfundet, men dog at stå sammen.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvem har et whiteboard derhjemme? Ingen. Medmindre man er bosat i socialpsykiatrien, hvor bolig og behandling er flettet sammen, og madlavning er en øvelse i livsduelighed. Fine Gråbøl romandebuterer med en klog og hård fortælling fra sådan et midlertidigt bosted for unge mellem 18 og 30 år, der efter planen skal sluses ud i »virkeligheden«.

Romanen hvirvler sit stof op i små kortprosabidder. Nogle passager udspiller sig over et par sider, andre er bare en ensom sætning på siden: »Man kalder inddæmning af følelsesregisteret for behandling«. Poetiske udsagn fravristet sygejournalens sprog, her granskes psykiatriens logik indefra. Med ømhed over for de andre unge og flere af behandlerne, men med en skarphed i kritikken af de hierarkier, der for eksempel gør det mere fordelagtigt at være bipolar end spiseforstyrret, når det kommer til kontanthjælp.