0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ung forfatter beskriver sin far, så man bliver grebet. Det strammer til, og dén skæbne glemmer man ikke lige med det samme

Der sker uendelig meget og ganske lidt i Sidsel Ana Weldens nubrede og ru debut. ’I det hvileløse’ rummer både scener fra en helt almindelig ungdom og vidnesbyrd fra et liv, som er mere umuligt end de flestes.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Amanda Bødker
Foto: Amanda Bødker

Sidsel Ana Welden debuterer med romanen 'I det hvileløse' om en ung kvinde og hendes livtag med depression og psykoser.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

De fleste vågner bare op og børster deres tænder. Men hvad stiller man op, hvis man pludselig ikke mere magter det normale? Da jeget i Sidsel Ana Weldens romandebut bliver for deprimeret til at opretholde de vedtagne rutiner, forsøger hun sig med et simplere ritual: Hver morgen, når hun vågner, fotograferer hun himlen, så hun altid kan finde dagslyset, selv om natten. »Sådan kan jeg samle på lyset«, summerer hun, net og enkelt. Men det er ikke bare derfor, jeg bider mærke i ritualet. Jeg lægger lige så meget mærke til det, fordi det at samle på sanseindtryk kunne være en poetik for ’I det hvileløse’.

Ikke sådan forstået, at Weldens roman er en bog, som partout vil forvandle smerten til guld. Eller for den sags skyld fylde siderne med snapshots af fotogen ulykke. ’I det hvileløse’ er snarere en punktroman, hvor hvert punkt er en nøje udvalgt sansning, som læseren vil kunne finde frem, hvis uroen en nat skulle blive for stor.

Welden har en forkærlighed for de ujævne, nubrede og ru sanseindtryk, og det er en taktil oplevelse at læse om asfaltens grove overflader, om Alexanders arrede mund, som jeget kan nulre »som små japanske stresskugler«. Om det halvvejs fordøjede, som aer halsen på sin vej op. Om en medpatients ru bryster og om juleanden, som skal gnides med salt. Om de tørrede lavendelblomster, som skjuler et par lilla trusser, om det gule sand i lagnerne, og om termitterne, som gnubber sig, så varmen strømmer ud af væggene, og jeget kan lune sine kolde hænder.