Der findes mennesker, som er i stand til at trække fuldkommen lige linjer uden brug af lineal. Ubesværet og overlegent. Præcis sådan skriver den schweiziske forfatter Fleur Jaeggy.

Da hendes gennembrudsroman, ’Tugtens lykkelige år’ (1989), om venindeskab og kostskoledisciplin for et par år siden udkom på dansk, var det lidt af et chok for mig: Endelig var der en forfatter, som skildrede venindeforholdets lavmælte passion, så jeg kunne genkende den. Jeg følte mig forstået, men undervejs også tæmmet af universets strenge og ejendommelige logik. Og sådan oplever jeg det også nu, hvor Jaeggys roman ’Proleterka’ (2001) netop er udkommet på dansk.