Den marxistiske historiker E.J. Hobsbawm definerer i sin veloplagte lille afhandling ’Bandits’ den moderne gangster som den sidste noble bandit. En fri og utvungen mand, som ligesom Robin Hood er en antihelt med nogle få gode mænd oppe imod et paradigmeskifte, fra prins Johns brutale skattepolitik til bankverdenens anonyme kapitalisme.
Siden er der i visse lande disse vældige klaner, organiseret kriminalitet, som vi under en italiensk stråhat kalder for mafiaen. Røverromantisk bliver denne gangster gestaltet som en gentleman og officer, en samurai i jakkesæt og sportsvogn.






