Leonardo Palmisano kan med sin gangsterantihelt Carlo Mazzacani nu og da minde om Dan Turèll.

Krimiforfatter mangler lidt eleganza, men kompenserer med en rar em af folkelig livsglæde, som vi kender fra Dan Turèll

Leonardo Palmisano skriver lidt rodet, men hans krimi emmer til gengæld af italiensk hygge og brav livsglæde. Foto:  Massimo Danza
Leonardo Palmisano skriver lidt rodet, men hans krimi emmer til gengæld af italiensk hygge og brav livsglæde. Foto: Massimo Danza
Lyt til artiklen

Den marxistiske historiker E.J. Hobsbawm definerer i sin veloplagte lille afhandling ’Bandits’ den moderne gangster som den sidste noble bandit. En fri og utvungen mand, som ligesom Robin Hood er en antihelt med nogle få gode mænd oppe imod et paradigmeskifte, fra prins Johns brutale skattepolitik til bankverdenens anonyme kapitalisme.

Siden er der i visse lande disse vældige klaner, organiseret kriminalitet, som vi under en italiensk stråhat kalder for mafiaen. Røverromantisk bliver denne gangster gestaltet som en gentleman og officer, en samurai i jakkesæt og sportsvogn.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her