Berømmelsens lys er for nogle forfattere et livgivende brændstof, og de promoverer gerne sig selv, så verden hverken glemmer eller overser dem og deres bøger. For andre er berømmelsen en næsten fysisk plage, og de deltager kun nølende i den del af bogverdenen, hvor forfatterens person er en uundgåelig del af markedsføringen, og hvor det bestemt ikke gør noget, hvis udvalgte dele af forfatterens privatliv kan bidrage til medieeksponeringen.

I disse uger ser vi eksempler på begge dele. Senere på måneden udkommer bogen ’The Philip Roth We Don’t Know’ om amerikanske Philip Roth, som ifølge gamle breve viser sig at have været skamløs, når det gjaldt om at udnytte netværk, der kunne sikre ham litterære priser eller fordelagtig omtale. Roth kunne ikke hurtigt nok komme frem i projektørlysets første række. Han var også frisk på at gøre gengæld, hvis nogen sørgede for at tale hans navn op i rette sammenhæng. Noget for noget.