Ordet ’nymfe’ har flere betydninger. I zoologiens verden er det lov, at larven må være nymfe, før den bliver et voksent insekt med vinger. I min verden vil ordet til gengæld altid have en biklang af sin diminutivform; nymfette, som fortælleren Humbert Humbert savlende kalder de unge piger i Nabokovs ’Lolita’.

Men nymfe betegner også de kvindelige naturguddomme, som i den græske mytologi hørte til i træerne, i bjergene og i vandet. Sådan en nymfevar Dafne, der har lagt navn til Siri Ranva Hjelm Jacobsens ’Dafnesyndromet’. Myten om Dafne er romanens pulsslag, men de mange bibetydninger af ordet nymfe summer samtidig gennem Siri Ranva Hjelm Jacobsens foranderlige tekst.