Med ’Hændelsen’ og ’Simpel lidenskab’ står det igen lysende klart, at Annie Ernaux er den ypperste skildrer af tid. Denne gang ventetiden, som kan være endeløs og udvejsløs og indimellem en udsøgt luksus.

6 hjerter: Hendes selvbiografiske prosa er uafrystelig

Annie Ernaux insisterer på sine  erfaringer, hvor skamfulde eller smertefulde de måtte være. Foto: Catherine Hélie © Editions Gallimard
 Foto: Catherine Hélie © Editions Gallimard
Annie Ernaux insisterer på sine erfaringer, hvor skamfulde eller smertefulde de måtte være. Foto: Catherine Hélie © Editions Gallimard Foto: Catherine Hélie © Editions Gallimard
Lyt til artiklen

En halvtredsårig kvinde forelsker sig så hovedkulds i en gift forretningsmand, at alt andet mister betydning. En 23-årig studerende bliver ufrivilligt gravid og får en illegal abort, hvad der gør hende ensom og fremmed blandt sine jævnaldrende. Genfortæller man handlingsforløbene i Annie Ernaux’ to selvbiografiske fortællinger ’Simpel lidenskab’, oprindeligt udgivet i 1992, og ’Hændelsen’, oprindeligt udgivet i 2000, kunne de næppe lyde mere forskellige.

Og de er forskellige – ikke kun hvad tema og handling angår, men også når det gælder afstanden til det skildrede. ’Simpel lidenskab’ påbegyndte Ernaux, bare et par måneder efter at affæren var slut; i begyndelsen mest som en måde at forlænge forholdet til manden, som var rejst. Til sammenligning skulle der gå næsten fyrre år, før hun tog hul på at skrive om efteråret og vinteren 1963, og det selv om hun i årevis følte skyld over ikke at skrive om aborten: »Som en gave man får og bare klatter væk«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her