Der sker noget spændende med danske debuter og kristendom disse måneder. Selv har denne anmelder ladet sig henholdsvis meget og okay meget begejstre af Ditte Holm Bros ’Fladland’ og Sofie Dues ’Før vi ved af det vender lyset tilbage’.
Førstnævnte handler om den helt unge Sally, der er klemt mellem pubertetens syndige gave og kirkens love om troskyldighed, sidstnævnte handler om lidt ældre unge Leah, der har forladt Pinsekirken for at finde sig selv i København. I et ritualløst samfund er religion et eksotisk eventyr, der er værd at besøge.





