Forfattere er ofte en besynderlig type mennesker. Mens andre kigger væk, fastholder de stædigt blikket på folks ulykker. De opfører sig måske ligefrem som synske personer: Kun de ved for alvor, hvad der kommer til at ske.

En af de forfattere, som havde en særlig god fornemmelse for fremtiden, var amerikaneren David Foster Wallace. Det er i disse dage 25 år siden, at han udgav sit 1.056 sider lange magnum opus, ’Infinite Jest’, der af mange regnes for et absolut hovedværk i nyere amerikansk litteratur, en slags postmoderne ’Ulysses’, så vidtfavnende og vild, at ingen dansk oversætter endnu har turdet give sig i kast med det enorme værk.