Ingen formår som Inger Støjberg at iscenesætte sig selv som det sande folks beskytter. I sin politiske fortælling spiller hun på de danske bønders samfundsbærende myte, som er blevet til gennem århundreders litteratur. Det er derfor, hun bliver ved med at vinde, selv om hun taber, skriver Christian Johannes Idskov i denne kommentar.

Der er en ganske særlig grund til, at Støjberg kan slippe af sted med sin selvfortælling

Ingen har som Inger Støjberg formået at positionere sig som de undertrykte holdningers fremmeste talsperson. Foto: Joachim Ladefoged
Ingen har som Inger Støjberg formået at positionere sig som de undertrykte holdningers fremmeste talsperson. Foto: Joachim Ladefoged
Lyt til artiklen

Vi kender hende som en person, der vil gøre alt for at holde stand imod indvandringen.

Hun har i årevis været en af de typer, der gerne stiller sig op på en talerstol og kalder på radikale tiltag. Vi er blevet skræmt til tavshed af »en flok islamister«, siger hun. #MeToo er i hendes bog ved at gå »helt over gevind«, og så mener hun, at regeringspartierne er blevet »en sump af magt«, der må drænes.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her