Forfatterens kone nummer 3 kaldte hans kone nummer 4 historiens maddike. Eller mere præcist, forfatteren Martha Gellhorn kaldte journalisten Mary Welsh Hemingway, enke efter Ernest Hemingway, en snylter på den store forfatter. Gellhorn var ikke alene om sit negative syn på kvinden, der til sin dødsdag sad på den store mands forfatterskab og også udgav hans posthumt efterladte værker. Hemingways ældste søn, Jack Hemingway, udtalte, at hun var den af hans fars hustruer, han mindst kunne lide. Sammen med sine to andre (halv)brødre, Gregory og Patrick, var han gjort arveløs ved faderens død i 1961.
Mary fortalte i årevis verden, at det var et vådeskud og ikke selvmord, den morgen Papa skød sig ihjel. Hun gemte i øvrigt et brev, ifølge hvilket han alligevel ville efterlade sønnerne en klat penge. At copyright desuden også skulle komme børnene til gode. Hun censurerede Carlos Bakers herostratiske biografi ’Ernest Hemingway: A Life Story’. Samt lagde sig ud med forfatterens ’fjerde’ søn, A.E. Hotchner, da han ville fortælle sandheden om forfatterens sygdomsplagede sidste år. I 1976 udgav hun sin egen idylliserende beretning om sine 16 år med Hemingway, ’How It Was’.
