Egentlig skriver Lea Marie Løppenthin for sjovt til at forfatte en antik sci-fi-roman om en bedemandsforretning, der tilbyder økologiske begravelser. Men det er selvfølgelig også det, der er det sjove.
Det er sjovt, selv om romanen snubler over sig selv og gakker så meget ud plotmæssigt, at man er opmærksom på, at det er det, den gør, før man nogensinde kan nå at følge med eller tro på særlig meget af den.
