Kære Felix
Af gode grunde taler vi jo meget om klimaforandringer. Hver måned og hvert år bliver destruktionen tydeligere. Derfor er man også begyndt at tale om klimaangst, og måske novellesamlingen ’Klimahistorier’ er en slags reaktion på det? Dan Jørgensen har fået ideen, og så har Politikens Forlag bedt otte forfattere, herunder Adam Price, Mathilde Walter Clark, Iben Mondrup og Kaspar Colling Nielsen, om at skrive ’historier’ til samlingen. Dulmer det noget hos dig?
Mvh Benedicte
Kære Benedicte
Blandt de otte forfattere er flere, jeg holder meget af, men det lugter altså af fristil hos skolelæreren Grønne-Jørgensen. Jeg håber, forfatterne har haft det sjovt og er blevet velbetalt, at de har brugt det som et lille frirum til at eksperimentere. Jeg spår som sådan ikke den giftiggrønne bog noget frugtbart liv.
Det meste er skrevet fra småsjove fremtider fuld af dronepoliti, CO2-bøder og hjemsøgende plastikaffald. Flere af teksterne ser småkomisk tilbage på vores tid fra potentielle fremtider, aldrig uhyggeligt og sjældent sjovt.
Der er ikke et ungt menneske i sigte, og det er ikke, fordi unge forfattere ikke går op i klimaet. Der findes et støt stigende hav af klimapoesi og -prosa, som man med egentlig interesse kunne have samlet i en antologi. Nogen i ministeriet kunne bare have googlet ’økopoesi’ og taget for sig.
Værst er efterskriftet, hvor missionen afslører sig. Politikens Forlag og Klimaministeriet gik sammen, i håbet om at en skønlitterær antologi kan udbrede viden om klimaet »og skabe anderledes beskrivelser af en bæredygtig fremtid, så klimaomstillingen ikke kun drives af frygten for klimaforandringerne«.
Og slutter:
»Vi satser således på, at vores udgivelse ikke kun giver en god læseoplevelse, men samtidig bidrager til en mere interessant og kvalificeret folkelig debat«.
Jeg græmmes. Ministeriet vil fjerne klimaangsten med en bestilt novellesamling?
Som Mathilde Walter Clark skriver i sin rent faktisk sjove tekst om en forfatter, der bliver bestilt til at skrive noget positivt om en ’bæredygtig fremtid’:
»Jeg er ikke dummere, end at jeg godt selv kan se, når jeg bliver spændt for en vogn«.
Kunst må meget gerne være politisk, men politik skal bandeord holde sig fra at være kunstnerisk. Armslængde. Tak.
Igen, jeg håber, forfatterne griner på vej ned til banken. Med ’Klimahistorier’ ville man med store bogstaver skrive om et seriøst emne, men man har fået lavet noget, der er meget lidt seriøst. Det er spild af klimakrise.
fortsæt med at læse
