Den syvende udgave af Thorkild Hansens funklende klassiker ’Det lykkelige Arabien’ er udstyret med fremragende ekstramateriale og viser, hvor langt man som dokumentarisk romanforfatter kan komme rent litterært ved at holde sig til fakta. Det kan nutidens forfattere godt lære noget af.

6 hjerter: Kun en undslap døden, og det er fortsat en fantastisk historie

Thorkild Hansen blev født i 1927 og døde i 1989. Foto: Erik Friis
Thorkild Hansen blev født i 1927 og døde i 1989. Foto: Erik Friis

Der skinner en gylden palme på omslaget af den pragtudgave af Thorkild Hansens ’Det lykkelige Arabien’, som Gyldendal netop har genudgivet. Det er 7. udgave, og nye vil følge efter, for Hansens roman om den første videnskabelige ekspedition, der er udgået fra Danmark, er langtidsholdbar. Sproget i den gløder som ørkensand i alle solens belysninger.

Så her har vi de rejsende igen. De er seks, men det bærende trekløver, som alt roterer om, er Carsten Niebuhr, den tyske landmåler, som Hansen kalder en ’Ingenting’, men som ender med at blive historiens helt. Peter Forsskål, den dygtige svenske botaniker og ytringsfrihedsforkæmper, der så gerne vil imponere sin landsmand Linné, og endelig professor i sprogvidenskab og teolog Frederik Christian von Haven, som fejlede fuldstændig og købte arsenik for måske at slå sine rejsefæller ihjel.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her