Hvad vil der ske med litteraturen, efter at ChatGPT er kommet til verden? Det er tidens brændende kulturelle spørgsmål, hvis man elsker at læse gode bøger eller går så vidt som til at betragte skønlitteratur – og faglitteratur for den sags skyld – som en garant for, at væsentlige moralske, historiske, samfundsmæssige og følelsesmæssige spørgsmål løbende bliver gjort til genstand for litterær undersøgelse.

En af dem, der brugte sit liv på passioneret at gøre netop det, er Thomas Mann. I kortromanen ’Døden i Venedig’ fra 1912 lader han sin hovedperson Gustav Aschenbach, der er forfatter som ham selv, udtale, hvad jeg opfatter som Manns eget bud på, hvad der får folk til at elske også romaner: