T.S. Eliots ’The Waste Land’ anses for en modernistisk klassiker, men da langdigtet udkom i 1922, var mange kritikere irriterede over alle dets referencer. Især brugen af fodnoter blev af flere anmeldere opfattet som uforskammet.
»Et digt, der skal forklares i noter, er ikke ulig et billede, hvor der står ’Dette er en hund’«, udbrød anmelderen F.L. Lucas i tidsskriftet The Statesman.





