’Kære fuckhoved’ er en bog om heroin, overgreb, alkoholisme, kønnenes tilsyneladende endeløse kamp, internettets hadkaos, coronanedlukning, det svære forældreskab, afvænning og seksualitet. Blandt andet.
At åbne den er som at åbne en stærkt overfyldt kuffert på et hotelværelse. Det vælter ud med trusser, klipklapper og shampoo i rejsestørrelse. Det virker umuligt, at alt det gejl har boet sammen i den lille Samsonite. Og der sidder du så med jetlag og burde være træt af det hele, men du er opløftet, for du er kommet et nyt sted hen.
Sådan har jeg det efter at have læst franske Virginie Despentes’ heldigvis ubeherskede, heldigvis ubarmhjertige, heldigvis skraldsjove brevroman. Det er fransk, fandenivoldsk og karismatisk på den måde, som kun lige de tre kategorier kan hænge uløseligt sammen.
Det ubeherskede er det tematiske omfang. En spradebasse af en forfatter, Oscar Jayack, laver et opslag om at have set den feterede skuespiller Rebecca Latté på gaden og om, hvordan hun ligner en »ækel tudse«. »Kære fuckhoved«, skriver hun til ham og river ham midtover for at være en klynkende undermåler.
