Hvornår føler en rigtig despot, at han er i besiddelse af den fulde imperialistiske magt? Er det, når han fører krig, som det passer ham, og hans tanks følger hans guddommelige ord? Når ingen rigtig ved, hvem han vil forgifte næste gang eller fængsle i morgen? Despotens veje er uransagelige, hans beslutninger virker som taget ud af den blå luft – alligevel giver de indtryk af, at de følger en højere sandhed.

Mange vil nok hævde, at Vladimir Putin er en uforståelig hersker og en nihilist. Når han sidder og raser mod Ukraine og Vesten bag sit skrivebord, virker han fanget bag vanviddets tremmer. Putin er måske en gåde, men hans gåde er i høj grad en del af en stor produktion af myter og en masse metafysiske ting, og indimellem løfter sfinksen sløret og giver indsigt i sin helligdom, i sin kraftfulde ånd.