Titlen på Zeshan Shakars roman ’De kalder mig ulven’ hentyder til, at fortælleren er sulten som en ulv og altid har været det. Sulten efter at skabe sig et godt liv efter en opvækst på bunden af det norske samfund – med en pakistansk far og en norsk mor. Men også efter pizza:

»Måske er det bare, fordi jeg er glubsk, som på de sommeraftener, hvor vi skrabede penge sammen, sad med pizzabakkerne på en bænk i Dalen og de udbrød: »Du spiser fandme meget, bro««.