Kristian Leth afslutter sin erindringstrilogi i fin stil, selv om første bind stadig står som trioens mest originale.

Først er man søn, så bliver man fri, så far og så søn igen

Kristian Leth konstaterer i det sidste bind af sin erindringstrilogi, at det »at elske et menneske er i sin sundeste form at bevare afstanden til den anden«. Foto: Tilde Døssing Tornbjerg
Kristian Leth konstaterer i det sidste bind af sin erindringstrilogi, at det »at elske et menneske er i sin sundeste form at bevare afstanden til den anden«. Foto: Tilde Døssing Tornbjerg
Lyt til artiklenLæst op af Kim Skotte
06:04

Først er man søn, så bliver man fri, så far og så søn igen

Med ’Afstanden’ afslutter Kristian Leth, der er født i 1980, sin erindringstrilogi. Det gør han i en alder, hvor de fleste andre stadig er ved at finde ud af, hvem de er. Det er Kristian Leth sådan set også, og det er ikke den mindst vigtige pointe i dette både usædvanlige og tidstypiske værk i en epoke, hvor forfatterens undersøgelse af eget liv i stadig højere grad fortrænger fiktionen fra skønlitteraturen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her