Den moderne forestilling om frihed er nogle gange lidt latterlig. Man skal bare tænke på Jean-Jacques Rousseau, den store oplysningsschweizer, som i 1762 skrev ’Samfundskontrakten’.
Denne fornuftens mand, som i et halvt århundrede drømte revolutionære drømme, blev i sidste del af sit liv forfulgt for sine tanker. Han endte som noget nær paranoid og flygtede ud på en isoleret ø, hvor han boede alene med sin kone. En stille dag besluttede han sig for at sejle ud i sin jolle, og midt på søen smed han årerne, lagde sig i bunden af båden og så op i himlen. I samme øjeblik blev han ramt af noget nær en åbenbaring:


