Sommerfuglen stikker som en bi
Rækken af hiphopmusikere, der protesterende har reageret på de senere års eskalerende konflikter mellem det sorte og det hvide Amerika, er alenlang – som listen over afroamerikanere, der er døde i politiets varetægt. Ofte har det været i hiphop, at den afroamerikanske ungdom har kunnet få afløb for sin magtesløshed eller høre omverdenen få svar på tiltale.
»Oh America, you bad bitch, I picked cotton that made you rich/ Now my dick ain’t free«, rapper Kandrick Lamar på hiphop-hovedværket ’To Pimp A Butterfly’. Det hæver sig reflekterende vredt over impulsive udbrud i en legende og teknisk overlegen strømhvirvel af funk, jazz, soul og blues.





