Jeg kan ikke huske, hvor jeg var, da John F. Kennedy blev dræbt. Men jeg ved, hvor jeg var. For 22. november 1963 klokken 13.00 amerikansk tid, da præsidenten blev erklæret død, lå jeg og sov i min seng. 4 år gammel.
Jeg kan til gengæld huske, hvor jeg var, da Jens Otto Krag 3. oktober 1972 trådte tilbage, efter at Danmark dagen inden med overvældende flertal havde meldt sig ind i EF. Det var en tirsdag og samtidig Folketingets åbning efter en god og lang sommerferie.







