At forelske sig i sin bedste ven. Fuck. Måske verdens ældste (brevkasse)dilemma? Det er plotmotoren i komediefilmsklassikeren ’Min bedste vens bryllup’, det er smertepunktet i brevvekslingen mellem Astrid Lindgren og Louise Hartung i ’Jeg har også levet!’.
Og det er det, Tone Ottilie skriver om i ungdomsromanen ’Milo & Molly er ikke kærester’. Og det lykkes hende imponerende nok at bringe noget helt nyt til bordet, hvad den type kærlighedskval angår.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























