Helene Tursten er så afgjort en af de tunge kvinder i svensk krimilitteratur. Mens mange andre kolleger skrev krimier om hurtige, yngre og ofte småautistiske kvinder, som levede helt enormt med og uden karlfolk, lancerede hun strisseren Irene Huss i Göteborg.
Tæt på midaldrende med sort bælte i kampsport, godt gift med en fløjlsblød tøffelfar til to genstridige teenagere plus en trevlig og snygg Anna Grue-hund. Irene Huss’ meritter var præget af dette småborgerlige, men solide familieliv i folkehjemmet. Bøgerne blev til en god fjernsynsserie, som solidarisk viste os et realistisk samtalekøkken i Skandinavien.
I bindene havde Irene en yngre kollega, som hed Embla: tidligere skuespillerelev og elitebokser, nu en effektiv, men ensom rødhåret ræv over for alle de andre i rævekulen for organiseret kriminalitet og døden som pludselig nabo. Dette er tredje bind om hende, ’Snefald’, hvor den kære Irene såmænd kommer forbi på fransk visit.
Kriminalinspektør Embla Nyström er på velfortjent vinterferie oppe i Dalsland ikke så langt fra fucking Åmål, der som bekendt hverken er Las Vegas eller Legoland. Så ringer morbrorens fætter, som bor på egnen, og siger, at der ligger et lig i en af de hytter, han lejer ud til turister. Embla ankommer næsten samtidig som det stedlige politi, som hedder Olle og som helst vil have med hunde at gøre. Sammen finder de ud af, at den dræbte er en stor kanon i den kroatiske mafia, en del af den infame og infiltrerende bandeverden i Sverige.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
