Sebastian Cordes har skrevet en vidunderlig bog om verdens bedste film, den belgiske ’Jeanne Dielman’. Det bliver en samtalebog i anden potens. Og der sker noget magisk under læsningen.

Jo mere, jeg tænker over det, jo mere revolutionerende føles det

Et glas mælk, en gang kogte kartofler og ugentlige besøg af mænd, der køber sex. Hverdagsrutinerne med små glimt af overraskelser fylder i ’Jeanne Dielman, 23, quai du Commerce, 1080 Bruxelles’, der i 2022 blev kåret som verdens bedste film.  Foto: Miracle Film
Et glas mælk, en gang kogte kartofler og ugentlige besøg af mænd, der køber sex. Hverdagsrutinerne med små glimt af overraskelser fylder i ’Jeanne Dielman, 23, quai du Commerce, 1080 Bruxelles’, der i 2022 blev kåret som verdens bedste film. Foto: Miracle Film
Lyt til artiklen

Når jeg bliver spurgt, hvad den vigtigste opgave for en kulturkritiker er, svarer jeg gerne: at gå i dialog med det værk, man skal skrive om.

Ud fra den betragtning kan Sebastian Cordes, der er dokumentarist, underviser og forfatter, nu også skrive filmkritiker på visitkortet. I sin nye udgivelse, ’ Verdens bedste film. Et essay i nærheden af Chantal Akerman’, går han netop i dialog med filmen ’Jeanne Dielman, 23, quai du Commerce, 1080 Bruxelles’ fra 1975.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her