Lyt til artiklen
Da jeg for en menneskealder siden trådte mine lægelige barnesko i akutmodtagelsen på et større dansk provinssygehus, mødte jeg jævnligt ordknappe mandspersoner fra oplandet, som nølende lod sig tilse efter i ugevis at have fusket med deres eget skrantende helbred.
Tydeligst i min erindring står en vejrbidt gårdmand, som ikke længere kunne tisse. Med energisk massage fik han med nød og næppe klemt et par dråber ud af kalorius, men da vandværket omsider gav fortabt, gik han ud i laden og pressede en gammel karburatorslange op gennem urinrøret. Handlekraftigt, uden tvivl. Men desværre også livsfarligt.
