Det er ikke en bog, man læser for fornøjelsens skyld. Den er hverken let eller trøstende.
Men man bliver hurtigt fanget af forfatterens insisterende stemme. Der er noget bidende, noget, der hager sig fast og ikke vil slippe læseren.
Den første danske oversættelse af et af holocaustlitteraturens mesterværker skal bare læses. Ikke for at trøste, men for at minde os om, at krig og katastrofer aldrig er abstrakte.
