Verden forgår, men Victor B. Andersen’s Maskinfabrik består.
Jeg har før pirket lidt til, om ikke det mon engang kunne komme på tale at ændre bare en smule på de faste elementer i Maskinfabrikkens højcharmerende univers, men intet tyder på, at redaktionen har tænkt sig at bøje sig for vindbøjtlernes sleske krav om fornyelse.
Det betyder, at den cocktail, der består af sort-hvide kollager og fotokollager af frivolt og barokt tilsnit, breve fra Haagensen og fabrikant Andersen på gammeldags skrivemaskiner, korte uddrag af noget af den bedste ny og spritny og i nogle tilfælde endnu kommende lyrik og prosa, poetiske reklamer, dejlige bare damer, optryk af kuriøse dokumenter som f.eks. en forpagteraftale af 17. maj 1888 mellem far og søn, en tysk liste over vokaler fra arabisk, persisk og tyrkisk, eller – som i nr. 37 – en såkaldt ’virksomhedslederkontrakt’, der må udgøre et af de seneste kapitler i sagaen om Beckwerkets efterliv, endnu består fuldkommen uantastet. Konservativ anarkisme Det er ganske betagende, og jeg må tilstå stadig at være faldet og til fals for den ublu konservatisme, der benhårdt klør på gennem alle tidens omskifteligheder; eller rettere, for nu at bruge den afdøde italienske retsfilosof Norberto Bobbios vidunderlige beskrivelse af sin egen ideologiske position, den ’konservative anarkisme’, der fortfarende præger Maskinfabrikken. Jeg er blæst bagud ved mødet med en ny, vild Mette Moestrup; jeg tilhører det mindretal, der mener, at hun stadig spillede en del for meget på det sikre i ’Kingsize’, men her er der kommende ildsprudende storgnister på vej; ligeledes et utroligt Muhammed Ali-citat: »I done wrassled with an alligator,/ I done tussled with a whale,/ Only last week I murdered a rock,/ Injured a stone,/ hospitalized a brick,/ I’m so mean I make medicine sick« – storslået bokserpoesi. Fabelagtigt og vildt Og hyper-neo-realisme fra den talentfulde prosaist Ina Munch Christensen; fabelagtige fotografier af Trine Søndergaard i nr. 37 og også interessante fotos af Michael Strunge i nr. 36, der tillige har et vildt uddrag af Morten Søkildes ’Sejlersangen’, rigtig god Kim Leine-prosa, belgiske Nathalie Amands subtile, erotiske fotografier, herlige genoptryk af Sidegaden-forsider 1981-84, styrt-skægge ejendomsmæglertekster af Mathilde Walter Clark. Etc. etc. etc. En rig, konservativt anarkistisk høst, der også prisværdigt holder prisen på de 100 kroner pr. nummer.
