USA’s forrige udenrigsminister Condoleezza Rice har gået på hendes institut.
For et par år siden modtog flere tusind erhvervsfolk, studerende og opinionsdannere gratis hendes hovedværk, ’Og verden skælvede’, fra Saxo Bank, hvis to direktører, Lars Seier Christensen og Kim Fournais, ser hende og hendes tanker som rettesnor og kanon for de frie markedskræfter og den globale liberalisme.
Hendes ånd og stil kan du mærke i mange af de skrifter og artikler, som kommer fra borgerlige tænketanke.
Og glem alt om andre indflydelsesrige kvinder, du tror har præget verden, ingen er ved siden af eller over den amerikansk-russiske Ayn Rand, hvis bøger i popularitet og berømmelse i hendes hjemland rask overhaler litterære sværvægtere såsom John Steinbecks ’Vredens druer’ og F. Scott Fitzgerald ’Den store Gatsby’.
Ordene var lov
Ud over den allerede nævnte murstensroman fra 1957 om verden, der skælver, er der den delvis selvbiografiske bog fra hendes ungdom i det tidlige Sovjetunionen, ’Vi der lever’, fra 1936 og romanen ’Kun den stærke er fri’, som til dels er inspireret af den store amerikanske arkitekt Frank Lloyd Wright.
Lige meget hvordan du bedømmer disse stærkt underholdende bøger, og kritikerne har ikke lagt fingrene imellem, så er de at regne for bibler blandt hendes millioner af fans jorden rundt.
Faktisk så meget, at denne fiktionsverden fuld af få stærke mænd, som trodser samfundets slavementalitet, samt selvstændige smukke kvinder, som falder sukkende til føje i mødet med disse maskuline halvguder, bliver læst bogstaveligt som vaskeægte livsfilosofi og selvhjælp end skønlitteratur og opdigt.
Ayn Rand omtalte selv sine bøgers personer, som om de var af kød og blod. Ve den discipel, som afveg fra denne tro og bare tog teksten som en tekst blandt mange andre. Rands ord var ikke kun sandhed og åbenbaring, de var også lov og orden, hvis du ville være en del af hendes kreds af begavede enere og enspændere.
Orakel for højrefløjen
Anne C. Hellers biografi om hende, ’Ayn Rand – And the World She Made’, er gennemresearchet, redelig og yderst underholdende. Kvinden var et mysterium, selv for de mange, som flokkedes omkring hende, efter at hun brød igennem som forfatter og filosof i slutningen af 1940’erne.
Rand blev et orakel for den amerikanske højrefløj. Det er hun sådan set stadigvæk, selv om den nuværende krise har skabt frafaldne blandt de svage i troen.
I mellemkrigstiden dukker Ayn Rand op på den amerikanske scene som ud af ingenting, ja, som en fremmed og eksotisk fugl. Hendes navn lød mærkeligt, og sit rigtige navn skjulte hun.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
