Undertegnede mener at kunne huske, at da hun som halvstor pige fik ordet 'renæssance' forklaret, så udløste det en indre billedfrise. Det første billede i frisen forestillede en nattehimmel uden stjerner, alt var mørkt og dunkelt. På det næste anede man i billedets ene kant en svag lysning, som på det tredje havde skubbet det meste af mørket til side, for at man, dvs. tilskueren, på det fjerde billede befandt sig i et smukt, lysfyldt rum. Mørket - og det var det dystre middelaldermørke - var endeligt jaget på flugt. Sådan forholder det sig ikke, der er masser af middelaldertræk i renæssancen. Men noget nyt - og stort - blev indledt, og hvor mangesidig og mangfoldig renæssancen var også i det nordlige Danmark, får man et glimrende indtryk af i den kønne renæssancebuket, som Gads Forlag sammen med en række specialister under ledelse af Carsten Bach-Nielsen, Johan Møhlenfeldt Jensen, Jens Vellev og Peter Zeeberg har bundet. Emnerne er mangelunde, opbygningen er antagelig ikke så tilfældig, som den virker, og man får faktisk rigtig god besked om mange sider af en tidsalders og dens kulturelle udfoldelser. Vi får indledningsvis noget at vide om renæssancen i Italien, for det var herfra, denne bevægelse, som jo ikke i sig selv betød en afslutning på al middelaldertænkning og -praksis, blev indledt; en bevægelse, som bevirkede, at nye måder at se på tilværelsen på blev spredt. Det nye ses i litteraturen, som er den vanskeligste side af den samlede renæssancekultur at trænge ind i, fordi sproget har ændret sig så meget, at teksterne - også dem, der er skrevet på dansk - er vanskelige at læse. Og det ses i arkitekturen, hvor først og fremmest Christian IV's byggerier med tilhørende indretning står for det mest imponerende renæssancebyggeri i Danmark. Renæssancens ideer slog også igennem i herreborgene, som skød op mange steder i landet, i digtningen, malerkunsten - ja, over det hele. Artikler om bredere emner veksler med artikler om enkeltpersoners indsats. Det gælder til eksempel Peder Palladius, Tycho Brahe - her får man sært nok ikke noget at vide om, hvorfor Tycho forlod landet - Peder Flemløse, de lærde kvinder Anne Krabbe og Vibeke Bild, Johan Friis og Adam Olearius. Af bredere emner er der bl.a. en glimrende artikel om danskerne i renæssancen. Her kan man læse om bondens vilkår, om købmandens og håndværkerens, om adelsmanden, præsten og endelig lidt om det væsen, som ikke rigtig havde noget at sige, nemlig kvinden. Hun havde det ikke synderlig godt, og det var såmænd lige meget, om hun var adelsfrue eller bondekone, for ifølge Bibelen så var hun/vi skyldige i syndefaldet, og derfor måtte vi ikke/kunne vi ikke beslutte noget selv. Og kom vi til at få et barn i utide, så blev en hoben ulykker sluppet løs, ulykker, vi måtte bære alene. Det er svært ikke stadigvæk at rystes over de gode kristne mænds behandling af os. Et særligt plus ved bogen er billedudvalget. Der er tydeligvis lagt en stor omsorg i udvælgelsen af billeder, et udvalg, der bidrager væsentligt til bogens kvalitet. Det er ikke ord det hele. boger@pol.dk