Socialantropologien er et politisk ukorrekt fag. Socialantropologer forsøger nemlig at tilvejebringe viden om den kulturelle variation mellem klodens mennesker og fordomsfrit at forstå forskellige kulturer på kulturernes egne præmisser. For, som Thomas Hylland Eriksen (norsk socialantropolog og debattør) siger i 'Hvad er socialantropologi', at gøre rede for de liv, vi kunne have levet. Det eneste, mennesker ikke har til fælles, er det sted, de bliver født. Det sætter til gengæld store forskelle. Den store gåde Ifølge socialantropologien bliver vores liv formet af den kultur, vi fødes i. Det er banalt, men også basalt. Thomas Hylland Eriksen omtaler det derfor som 'den store gåde': »Alle mennesker fødes med et potentiale til at kunne leve tusindvis af vidt forskellige liv, men når det kommer til stykket, ender vi med kun at have levet et«. Dette kan begrebet om kultur hjælpe med at løse. Farligt begreb Som bekendt er evner og talenter jo fordelt ulige i kulturer. Men intet tyder på, at evner og talenter er fordelt ulige mellem kulturer. Kulturelle forskelle er ikke medfødte, men netop kulturelle. Afrikanere fødes ikke med rytme i kroppen. Nogle steder i Afrika bliver man derimod født til rytme i kroppen. Viden om, hvordan kulturer skaber sådanne forskelle af den menneskelige fælleshed, og hvad de betyder, har aldrig været vigtigere end nu, hvor globaliseringen ryster alle kulturer. Aktuelt bliver kulturbegrebet imidlertid ofte vendt på hovedet og brugt til at forklare sociale konflikter som kulturelle. Forenet med forestillingen om, at kulturer er svært foranderlige og forenelige, er det farligt. Begrebet om kultur har stor forklaringskraft, men vi skal være varsomme med det. Thomas Hylland Eriksen anbefaler derfor også at låse begrebet inde og kun tage det frem, når forståelsen ellers ville komme til kort. Formidabel formidling Thomas Hylland Eriksen har skrevet bogen til den »oplyste almenhed«, lægfolk med interesse for livet nært og fjernt. Som sådan fungerer den glimrende. Kapitlet om kultur er blot ét eksempel på, hvad faget og Thomas Hylland Eriksen kan. Læseren bliver dels oplyst om centrale teorier og metoder, dels om tre centrale temaer i socialantropologien (herunder om hvorfor svigermødre tit er problematiske). Kort sagt formidabel formidling. Veloplagt og velskrevet. Undervejs kan man blive meget klogere, ikke bare på de liv, man ikke har levet, men også på det liv, man faktisk lever.