Da jeg så bogen, tænkte jeg åh-nej, for selv om den er voksen i formatet og vejer godt, så kan det ikke lade sig gøre: Man kan ikke beskrive den danske natur på anstændig vis i én eneste bog, hvoraf halvdelen oven i købet er billeder. Men så bladrede jeg, hvorpå det blev lidt bedre. Og så læste jeg, hvorpå det blev rigtig godt. Kærlig snak For han kan jo skrive, den gode Michael Stoltze, og han ved, hvad han skriver om. Det er ikke den frygtede omgang turistævl, men en dybt engageret og kompetent indføring i den danske naturs store og små kapitler - eller som han selv siger det i sit forord, at »det er min kærlighedserklæring til landet ... og en beskrivelse af noget af det, jeg holder allermest af ...«. Og det er ærlig snak, for kærlighedserklæringer er en fornem genre (hvis de altså er ærlige og usentimentale), og det er altid en gevinst for resultatet, når man arbejder med noget, man holder af. Set og sanset Men det må have været svært, især i de indledende faser. Hvad skal man vælge, og især: Hvad skal man vælge fra? Hvis man vil have det hele med, bliver det uvægerligt en gang skøjteløberi. Går man for meget i detaljer, vipper balancen. En ting er i hvert fald sikkert: Michael Stoltze må have set og sanset og rent fysisk været til stede på hvert eneste af de steder, der er udvalgt i billeder og tekst. Og Bornholm må betyde usædvanlig meget for ham, for han vender tilbage til den fjerne klippeø igen og igen. (Forklaringen er verdens bedste, men jeg læste den først til sidst: Han er født op opvokset derovre). Rejsende biolog Han får dog det hele med, tilsyneladende. Begynder med vejret, geologien, istiderne og alt det andet, der er fundamentet under vores natur. Og rejser derefter lykkeligt rundt i landet til kyster, øer, ferske vande, moser, klitter, heder og alt det andet, vi med en vis ret kalder natur. Glemmer ikke agerlandet, byerne og haverne, der fylder mest på landkortet, men hvis naturindhold er begrænset. Metoden er gennemført: Først nogle generelle bemærkninger om den pågældende naturtype, og derpå de udvalgte, vidende og uddybende forklaringer på, at enkeltelementerne opfører sig, som de gør. Den rejsende fortæller, og biologen forklarer. De to sider af personen går smukt hånd i hånd. Unaturligt blåt Jeg har tænkt en del over, hvad en sådan bog kan bruges til. Den er bestemt ikke nogen opslagsbog, hvor man lige kan kigge efter, når ens nysgerrighed er vakt. Den er heller ikke en lærebog for begyndere eller fortsættere. Den er nok mest af alt en lækker, velskreven introduktion og appetitvækker til den del af Danmark og danskheden, vi kalder natur - beregnet for alle. Flot illustreret naturligvis med et mylder af især store farvefotos. Som dog i et vist omfang bærer tydeligt præg af, at man i vor digitale tidsalder kan manipulere med billederne og deres farver som aldrig før. For der er masser af billeder med hav og himmel og vand i alle afskygninger, og det er blåt det meste. Nogle gange helt vildt blåt. Unaturligt blåt. Hvilket giver sig tydeligt til kende på selve forsiden, som er et nydeligt foto af et landskab med grønne marker, brune hegn og diset hav og himmel. Men kirken, der stikker sit tårn op midt i det hele, er lyseblå, og den hopper jeg ikke på, for jeg kender den. Den ligger fem kilometer fra det sted, jeg bor, og den er hvid. Bogen kan stærkt anbefales til alle danske hjem. God at have liggende fremme, for ingen kan lade være med at kigge og bladre og måske læse i den og blive lidt klogere. Dertil er den billig. Under 300 kr. for så meget. Aage V. Jensens Fonde har været gavmilde over for den danske natur endnu engang!