I september 1807 blev der midt under Københavns bombardement født en lille pige, og hendes forældre var ikke i tvivl om, hvad hun skulle hedde. Hun fik navnet Bombardine! Se, den slags går ikke i dag, hvor der i Danmark i modsætning til f.eks. USA er ret stramme grænser for, hvad man må udsætte børn for at hedde. Disse grænser er dog ikke så stramme, som de har været. En navneliberalisering er på vej, antagelig fordi det efterhånden er ligegyldigt - altså set fra et øvrighedssynspunkt - hvad mennesker hedder. For det er ikke længere på navnene, vi kendes og kan opledes, idet vi jo alle er blevet til numre - cpr-numre. Skiftende moder Indtil videre er det Kirkeministeriet, der er den overordnede navnemyndighed, men i forordet til 'Navnebogen' skriver udgiveren Evan Bogan, at denne myndighed med den kommende navnelov vil overgå til Justitsministeriet. Så hvis man vil døbe sin datter Bombardine, så er det her, man om ikke så forfærdelig længe skal søge. Hvis den sagesløse lille pige nu ikke skal hedde Bombardine, hvad skal hun så hedde? Og den lille dreng? Skal han hedde Alf, Frode eller Manfred? For det kære barn skal jo have et navn. Der er og har altid været mange muligheder, men der har også altid været tendens til, at nogle navne på et bestemt tidspunkt har høj status eller sagt på en anden måde: er moderne igennem nogle årtier for derefter at glide ud igen. Uforklarlige tendenser Historikeren Johannes Steenstrup skrev i sit storartede værk om den danske kvindes historie om alle de dygtige kvinder fra begyndelsen af 1800-tallet, han var stødt på. Han er fuld af beundring, men tilføjer, at det er synd, at de havde disse kedelige navne: Henriette, Sophie, Emma, Christiane med flere. Havde de blot heddet, sukker han: Kirsten, Inge, Inga eller Gerda. Og så sidder man i dag og tænker på, hvornår en lille pige sidst er blevet døbt Inga? Det er i alle tilfælde nogle år siden, for navne dukker op, bruges måske intenst i en kortere årrække for så næsten at fordufte igen. Og det er ikke helt til at forklare, hvordan og hvorfor navne pludselig bliver meget moderne. Nogle år hedder mange nye børn det samme, hvad man kan se af de lister over de mest benyttede navne, som med mellemrum bliver offentliggjort, og som kan ses på adressen www.dst.dk/modenavne. Kønsbestemte navne Undertiden har man på fornemmelsen, at modenavnene nærmest spredes gennem usynlige kanaler. En avis fortalte for nogle år siden i forbindelse med offentliggørelsen af listen over de mest anvendte navne om et ungt par, der en tid boede på den anden side af Jorden, isoleret fra Danmark. Herude fik de et barn, de navngav det, og de troede, de var meget originale i deres navnevalg. Da de kom hjem igen, kunne de konstatere, at barnet havde fået det mest anvendte navn det år! Navne betyder noget, men hvad navnet har betydet, har måske ikke altid stået klart for forældrene. Men det kan man få oplyst i 'Navnebogen'. Her står alle navnene oplistet, pigenavne for sig og drengenavne for sig. For én ting er forbudt og vil også være det i fremtiden: Drenge må ikke få pigenavne og piger ikke drengenavne. Vi kendes blandt mange andre ting på vores køn, og kønnet skal kunne aflæses af navnet, og det kan man da også i de fleste tilfælde. Emmery og Ranveig Men undertiden kan man dog komme i tvivl. Hvis De, min læser, i avisen læser om en person med navnet Emmery, hvad ser De så for dem? En mand eller en kvinde? Jeg kan afsløre, for det står i 'Navnebogen', at Emmery faktisk er et drengenavn, idet det er en amerikansk udgave af Emmerich, som stammer fra germansk, 'guden Irmin, mægtig'. Irmin - får vi så at vide - var øverste gud i Niedersachen og Nederlandene. Og hvad med Ranveig? Er det en pige eller en dreng? Hun er en pige, og navnet er afledt af Ranva og står for Ravnen, 'den smukke'. Ulven Adolf Gennem oplistningen af de tilladte navne får man et klart indtryk af, at der er kommet nye danskere til, som har bragt nye navne til den lange række navne, danskerne gennem tiden har anvendt til deres kære poder. Har man for megen tid, kan man få lidt af den til at gå med at slå navne op på personer, man kender, og så kan man f.eks. i brusebadet spekulere over, om navnenes betydning nu passer med det billede, man har af de pågældende. Slår man til eksempel op på Tøger, får man at vide, at det er det samme som Thøger, der betyder 'folk' og 'spyd', mens det er noget uklart, hvad Bjørn betyder, for der står ikke noget. Nedenunder det uforklarede Bjørn finder man Bjørno, og der står: 'Samme'. Så enten er anmelderen dum, eller også er Bjørn faldet ud. 'Navnebogen' er blevet revideret flere gange. Denne udgave er 4. udgave, og der vil sikkert komme flere, for der kommer hele tiden nye navne til, mens gamle navne ikke ryger ud. Vi finder stadig Adolf - nok det mindst brugte navn i de sidste 65 år - som betyder 'Den ædle ulv'. PS: Hvis nogle skulle være interesserede, kan det oplyses, at Mette kommer af Mathilda, som betyder 'magt og kamp'. Og det var en overraskelse. Anmelderen troede, hun stod for noget blidt og sagtmodigt.