Alle har vist efterhånden hørt om den kætterske præst fra Taarbæk, og de fleste har også en mening om ham. Men hvem ved, når alt kommer til alt, virkelig, hvad sagen, vi kalder Grosbøll, handler om? I vores demokratiske samfund nyder vi godt af retten til at ytre os om hvad som helst uden at vide noget som helst, men indimellem er det nu alligevel velgørende, når fagkyndige mennesker får ordet for en stund. Relevant og oplysende Hvor er det derfor herligt, at der nu foreligger en bog, der på baggrund af seks artikler - skrevet af henholdsvis Hans Hauge, Niels Grønkjær, Ole Jensen, Lars Qvortrup, Peter C. Kjærgaard og David Favrholdt - får taget livtag med Grosbøllsagen og dens teologiske og filosofiske implikationer. 'Gud efter Grosbøll. Religion og samfund' er et yderst relevant og oplysende bidrag til den stadigt aktuelle debat om præsten, der ikke tror på Gud. Forudsætninger og konsekvenser De tre første artikler forholder sig direkte til Grosbølls teologi (eller mangel på samme) og har således fat i sagens kerne: Hvad mener Grosbøll egentlig, og kan hans mening forenes med evangelisk kristendom? På den baggrund må Grønkjærs og Jensens artikler siges at være bogens helt centrale. Begge redegør grundigt for Grosbølls position og diskuterer dens forudsætninger og konsekvenser for teologi og kristendom. Den mangefacetterede teologi Det er interessant at iagttage den teologiske uenighed, der kommer til udtryk i Grønkjærs og Jensens respektive fortolkninger af Grosbølls famøse afvisning af en skabende og opretholdende Gud. Grønkjær ser dette som en afvisning af den gamle, 'teistiske' gudsopfattelse, og peger i retning af en mere dynamisk, (post)moderne forestilling om Gud, som Grosbøll ganske vist ikke har magtet at formulere. Jensen mener derimod, at Grosbølls afvisning er en afvisning af ethvert grundlag for teologien og kristendommen. Denne spænding afslører, at teologi i dag er en mangefacetteret størrelse, der ikke på nogen entydig måde kan vejlede kirken i trosanliggender. Komisk kritik Bogens sidste tre artikler har en mere almen filosofisk karakter og kommer kun sjældent og højst indirekte i berøring med Grosbøll og hans udtalelser. Det er der sådan set intet i vejen med, for det understreger netop, at Grosbøllsagen rummer en række temmelig principielle og aktuelle problemkonstellationer, der rækker ud over et indforstået kirkelig-teologisk felt - f.eks. forholdet mellem tro og viden, religion og samfund, kristendom og andre religioner. Især Kjærgaard og Favrholdt forholder sig her meget kritisk til religionen og afviser, at talen om Gud som skaber og opretholder skulle give nogen mening i den moderne verden. Kritikken virker måske lidt komisk, da den stort set blot er en gentagelse af, hvad Grosbøll allerede har sagt. Derfor rammer den også kun den 'teistiske' gudsopfattelse, hvad Grønkjær jo allerede tidligere i bogen har påpeget. Uendelig strid Grosbøllsagen har formentlig lange udsigter, for striden om Grosbøll er nemlig blot det seneste udslag af den uendelige strid mellem tro og viden. Med udgivelsen af 'Gud efter Grosbøll' får vi således endnu en gang bekræftet, at den strid ikke bliver afgjort foreløbig.