Dan Browns bestsellere 'Da Vinci-mysteriet' og 'Engle og dæmoner' er konstrueret omkring et relativt simpelt plot, der også kendes fra diverse konspirationsteorier og fra den religiøse mysticisme (for ikke at tale om Matrix-trilogien og X-files): 'The truth is out there'. Sandheden om menneskets og verdens virkelige beskaffenhed er skjult, utilgængelig og ubegribelig for almindelige mennesker. Men nogen har koden eller nøglen, der kan åbne for indsigter i eller afsløre sandheden om den virkelige virkelighed. Magert udkog En af de mange 'nøgler', der i løbet af den europæiske åndshistorie har budt sig til på markedet, er den jødiske mystikerbevægelse, der kendes under navnet kabbalisme. For tiden bliver navnet skamredet af den religiøse plattenslager Rabbi Philip Berg, der med sit 'Kabbalah Centre International' har haft held til at udbrede et magert kapitalistisk udkog af den oprindelige mystik til blandt andre popikonerne Madonna og Britney Spears. Budskabet er det sædvanlige nyreligiøse: Køb en fuldstændig værdiløs og ubrugelig ting og bliv lykkelig! Nøgler til en hemmelig verden Den autentiske kabbalisme har imidlertid ikke ret meget at gøre med den senkapitalistiske lykkereligiøsitet, hvad Mogens Lærke påviser i 'Kabbalismen i den europæiske tanke'. Lærke, der bl.a. har en ph.d.-grad i filosofihistorie fra Université de Paris IV - Sorbonne, foretager en gedigen idéhistorisk analyse af kabbalismen, dens opståen i middelalderen samt dens indflydelse på renæssancetænkningen og den tidlige oplysning, hvor kabbalismen synes at gå i sig selv igen. Bogens kronologiske ramme er derved nøje afgrænset. Kabbalismen opstod i senmiddelalderen som en meditativ fortolkningspraksis, hvor hensigten var at afkode det skjulte budskab, kabbalisterne mente, Det Gamle Testamente rummede. Gennem bøn og tekstudlægning skulle den praktiserende kunne opnå en ekstatisk tilstand, der blev fortolket som en momentan forening med det guddommelige. Et af de mere iøjnefaldende fortolkningskneb, som vi i dag finder spor af i numerologien, er den såkaldte gematria, hvor man tillægger bogstaver eller ord en numerisk værdi. Ifølge kabbalisterne svarer hvert bogstav til et tal, og tal fungerer som nøgler til en hemmelig verden af skjulte betydninger. Folk, der finder den slags umådelig dybsindigt, vil sikkert gyse lækkert ved tanken om, at bogstavet w i det (hellige) hebraiske sprog repræsenterer tallet 6. Vi skriver altså 666, hver gang vi besøger en hjemmeside. Erkendelsesredskab Med stor præcision får Lærke demonstreret, at den meditative fortolkningspraksis i løbet af renæssancen og den tidlige oplysning bliver forandret til spekulative teorier om verdens objektivitet. Fra at være koncentreret om bøn og meditation kommer kabbalismen således til at fungere som erkendelses- og vidensredskab. Lærke argumenterer overbevisende for, at kabbalistiske ideer og begreber har øvet en vis indflydelse på Newtons, Leibniz' og spinozismens metafysiske spekulationer. Genremæssigt befinder bogen sig et sted mellem formidling og forskning. Særlig de mange fagtermer og indforståede tankegange vil nok sætte den almindelige læsers tålmodighed på prøve. Men o.k. Vi har godt af at bruge hovedet. Og så er det interessant og nyttigt at kende til kabbalismens udvikling og indflydelse på den europæiske tanke fra middelalder til oplysningstid. Nu mangler vi bare en opfølger, der kan føre linjen videre gennem romantikkens evighedslængsel, teo- og antroposofiens okkultisme og Jungs symbolmystik til antirationalismen og den nyreligiøse virkelighedsfortrængning i det postmoderne.