0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Abekitsch

Direkte konfrontation med problemerne i Peter Høegs forfatterskab.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er meget forskelligt, hvilke spørgsmål forfatterskaber giver ophav til.

I tilfældet Peter Høeg har der fra begyndelsen ikke været den mindste tvivl om dets tekniske og formelle kvaliteter, men spørgsmålet har næsten enslydende været, om det åbenlyse, virtuose håndværk dækker over andet og mere end begavet efterabning?

Prægtigt eller plat?
Det er befriende, at redaktørerne af en nys udgiven antologi om netop Høegs værker helt direkte og uden fikkumdik konfronterer dette problem: »Prægtig pastiche eller plat plagiat?«.

Hvordan kan noget være så gennemresearchet, kløgtigt og velskrevet - og samtidig stinke så kraftigt af kitsch og pastiche, kopiering og hul efterabning?

Politisk korrekthed
Til dette spørgsmål melder sig hurtigt et beslægtet, nemlig spørgsmålet om den politiske korrekthed, der hjemsøger den høegske civilisationskritik - bakket op af den herostratisk berømte fond, der med indtægterne fra salget af 'Kvinden og aben' skal støtte kvinder og børn i Afrika:

Kan det blive mere 'rigtigt', frelst og helligt? Og kompromitterer al den moralske rigtighed ikke værket? Var alle de store forfattere ret beset ikke nogle dumme, egomaniske svin, lige fra Sade til Céline?

Gøglende postmodernisme
Antologiens forskellige bidrag kredser om disse to grundspørgsmål: kitsch og korrekthed. Rent formelt er sagerne ordnet sådan, at hver af Høegs foreløbig fem romaner får sin sektion, flankeret af at der til start er en udmærket oversigt over den danske kritiske modtagelse af forfatterskabet ved Martin Gylling, mens der til slut står et par 'tværgående' analyser (og til allersidst er der en nyttig, selektiv bibliografi).

Om debuten 'Forestilling om det tyvende århundrede' (1988) kan Martin Zerlang interessant og velskrivende p