0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pytternes land

Danmark har 64.000 km vandløb og næsten 200.000 søer, damme og vandhuller. De fleste af dem små, men alligevel! Overdådigt værk fortæller de ferske vandes kulturhistorie.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Havet omkring Danmark er ofte nok blevet besunget, tit i martialske toner (»du danskes vej til ros og magt«), men nok så ofte som scenen for mere fredelig færd (»alt hvad vi henter af guld og gavn / bringer vi hjem fra fjerneste havn«), og sammenligningen mellem hav og mark blev til kliché (»og furer ploven landet / så skurer kølen vandet«).

Efterhånden blev havet så til »vort moderlige hav«, der »stryger mildt mod kyst«, og rigtig dansk og stille blev det, »hvor havet gik ind i fjorden«.

Ubalance i historieskrivningen
Historikerne glemte længe, i deres betoning af landbruget og de rolige, hjemlige sysler, hvilken rolle flåden og søhandelen havde spillet, og at Danmark har en kystlinje, der med alle øer indregnet er længere end USA's (minus Alaska).

Denne ubalance er først for nylig i nogen grad rettet op med den store danske søfartshistorie.

Småt er godt
Men hvad med det ferske vand? Det var jo tidligere meget synligt, som beskrevet af Hugo Matthiessen i 'Det gamle Land' (1942):

»Søer og damme, kær, mosehuller og tørvegrave blinkede alle vegne frem i solen (...) åløb og bække svulmede (...) og kilderne brød frem af jorden i en fylde og kraft, vi i vort drænede, udtørrede land har ondt ved rigtigt at fatte«. Og dog har vi stadig 64.000 km vandløb og næsten 200.000 søer, damme og vandhuller. Tag den, Finland.

Indrømmet, meget af det var og er småt. Den norske maler J.C. Dahl beklagede sig over, hvordan han i mangel af klipper og vandfald i Danmark måtte »hjælpe sig med vandpytter«.

Til gengæld hånede Henrik Pontoppidan turister, der opsøgte de norske fjelde, hvor »selv det største fæ (bliver) slået af sin egen lidenhed«, men hvor intet »gemmer sig og vil søges« modsat et dansk fjordlandskab, der tilsyneladende kun var »en smule vand mellem grønne enge« med kvæg og lerbrinker i det fjerne, men det inddrak væden og lyset, åndede og levede på en helt anden måde end den massive fjeldvæg. Småt er godt.

Vand i hovedet
Mange bække små gør en stor å, og at der bedrives omfattende forskning i ferskvandets miljø- og kulturhistorie fremgår af en fantastisk bog, redigeret og udgivet af Erik Hofmeister, lederen af AQUA Ferskvands Akvarium (burde være ét ord!) i Silkeborg.

I 43 bidrag af 36 eksperter - biologer, historikere, kunsthistorikere, arkæologer, sprog- og litteraturfolk - præsenteres på godt 400 tospaltede og overdådigt illustrerede sider så mange aspekter af emnet, at der knap er plads til en opregning:

Erhvervsfiskeri fra Peder Oxes karpedamme til moderne ørreddambrug, industri fra vandmøller til elværker, problemerne med drikkevand og spildevand, søer og vandløb som dialekt- og kulturskel, brugen af broer og vadesteder - ikke uden risiko, i 1513 døde kongen efter at være styrtet med hesten ved Skjern Å, hvor 'Kong Hans' hul' stadig findes.

Derudover behandles emner som voldgrave og brønde, springvand og badeanstalter, pramfart og kanoturisme, lystfiskeri og andejagt. (»Er der også noget om vand i hovedet?«, spurgte en ven, som jeg begejstret fortalte om bogen, men gøre nar kan man jo altid).

Rent vand tages for givet
Bogen slutter af med afsnit om vandet og det hellige - offerfund, helligkilder, vand i sagn og overtro - og om det ferske vand i dansk kunst og litteratur. Kapitlet om litteraturen skyldes Morten Gjeddebæk, et navn der jo formelig emmer af ferskvand, men trods interessante læsninger er der for meget generel idéhistorie, og udvalget er besynderligt:

Kierkegaard-teksten handler tydeligt om havet, den af Kingo ikke om vand overhovedet. Til gengæld mangler et andet ferskvandsnavn, Jeppe Aakjær, skønt få som han har besunget enge, bække, åer og damme og selv de af Dahl så foragtede pytter.

For nogle år siden lod en miljøkampagne en frø klage: »Mit vandhul er væk / jeg forstår ikke et kvæk«. Den gode nyhed er, at i mellemtiden er mange vådområder blevet genoprettet. Den dårlige nyhed er, at danskernes vandforbrug netop er begyndt at stige igen efter 15 års reduktion. Vi tager tydeligt nok adgangen til rigeligt og rent vand som en selvfølge.

'De ferske vandes kulturhistorie' minder om, at sådan har det ikke altid været. Installer en vandmåler og brug besparelsen til denne vidunderlige bog.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement