Gammel vin

Lyt til artiklen

Krig er godt stof, og ingen krig er bedre stof end Anden Verdenskrig. Ikke mindst i disse usikre terrortider er der marked for beretninger fra en krig, hvor de gode var gode, de onde rigtig onde, og ingen var i tvivl om, hvem der var hvem. Eviggyldig læsning Det har ikke mindst Borgens Forlag opdaget og i de sidste par år sendt en sand haglbyge af oversættelser af engelsksprogede historiebøger om Anden Verdenskrig på markedet. En indsats Borgen mestendels skal have tak for. Ikke mindst den afdøde amerikanske historiker Stephen E. Ambroses to massive bind om D-dagen og tiden efter D-dagen er fremragende og eviggyldig læsning om krigens gru. Sjusk og anakronismer Men med oversættelsen af William R. Trotters 13 år gamle 'A Frozen Hell' om den finske vinterkrig har Borgen skudt langt forbi. Af mange grunde. For det første er en bog udelukkende om vinterkrigen meget snæver, særligt fordi Trotter næsten udelukkende anskuer krigen fra en rent finsk synsvinkel. En spøjs ting, når krigen så oplagt var en integreret del af den større europæiske konflikt. For det andet og værre tærer tiden altså også på historiske bøger, og i dette tilfælde er Sovjetunionen såmænd faldet fra hinanden, siden Trotter skrev, russiske arkiver blevet åbnet, og hele landets nyere historie genfortolket. Endelig er bogen fyldt med sjusk og irriterende småfejl som for eksempel, at krigen på omslaget siges at vare i 70 dage, når den nu faktisk varede 105 dage. Vinterkrigen var en vigtig del af Anden Verdenskrig, og tankevækkende for dem, der mener, det ikke nytter for små lande at kæmpe mod overmagten. Men læs om det i anden og bedre bog.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her